Nedenfor finder du et overblik over vores faste aktiviteter. Alle er velkomne. Kontakt os, hvis du har spørgsmål.

Åben på samme tid som shoppen
Williams café er opkaldt efter Frelsens Hærs grundlægger.
Caféen er åben samtidig med shoppen. I caféen kan man nyde én kop kaffe, the, få en snak og en pause i hverdagen. Både snak og kaffe er gratis.

Søndage kl. 11:00
Der er gudstjeneste hver søndag kl.11.00 med efterfølgende kirkekaffe.

Den første mandag i måneden kl. 15-16:30
Juniorklubben ”De seje” er den første mandag i måneden kl.15.00-16.30. Her har vi en hyggelig klub for børn mellem 6 og 12 år. Vi hører en bibelhistorie, er kreative, drikker saft mm. Det koster 75 kr. om året at være medlem.

En fredag om måneden kl. 18
Ungdomsklub for unge mellem13 og 30 år. Vi mødes en fredag i måneden kl.18.00 spiser og hygger f.eks. med brætspil. Slutter ca.kl.21.30. Det koster 75 kr. om året at være medlem +20 kr.pr gang.

Torsdage kl. 10-12:30
Krea cafe hver torsdag kl.10.00-12.30 med håndarbejde mm. Kun fantasien sætter en grænse for hvad vi kan lave. Vi hygger med kop kaffe, brød og en andagt. Kaffe/ te koster 15,00 kr.

Tirsdage i lige uger kl. 18
Eventyrklub tirsdag i lige uger kl.18.00 – 20.00. Vi spiser sammen, synger og har en andagt. Tilmelding er nødvendig. Pris 30,00 kr.

Mandag i ulige uger kl. 19
Bibelstudium mandag i ulige uger kl.19.00. Sammen bliver vi klogere på Guds ord. Vi læser et stykke i Bibelen og taler om, hvad det betyder for os i dag og slutter med kaffe.

Sidste torsdag i måneden kl. 16:30
Brætspilsaften for hele familien den sidste torsdag i måneden kl.16.30 -18.00. Vi spiser sammen og spiller spil. En oplagt chance for hyggeligt samvær uden at skulle tænke på madlavning og opvask. 20 kr. for voksne, 10 kr.pr. barn, dog max 50 kr. pr. familie. Tilmelding nødvendig.